DF afviser R-udspil om strammere dagpenge-regler

Der er ingen grund til at stramme dagpengereglerne, for der er allerede i dag mulighed for at fratage ledige deres dagpenge, hvis de ikke vil tage et job.

Det siger Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted til, at økonomiminister Morten Østergaard (R) vil bede regeringens dagpengekommission vurdere rådighedsreglerne i forbindelse med den kommende reform af dagpengesystemet.

- Hvis en person, der modtager dagpenge, ikke vil tage anvist arbejde, kan man tage dagpengene. Så der er ikke behov for yderligere opstramninger. Reglerne skal bare bruges. Det kan være, at reglerne skal præciseres i en vejledning til a-kasser og jobcentre, siger Bent Bøgsted til Ritzau.

Efter dagpengereglerne skal ledige aktivt søge arbejde. Første gang, en arbejdsløs afviser ordinært arbejde, risikerer man at miste dagpenge i tre uger. Anden gang ryger dagpengene, indtil man har arbejdet i mindst 300 timer.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) sagde ved Folketingets åbningsdebat, at reformen skal resultere i, at færre ledige falder ud af dagpengesystemet. Dansk Folkeparti, som i sin tid opfandt reformen, har foreslået at stille den i bero, indtil kommissionen har talt.

- Kommissionen skal se på supplerende dagpenge. Man får modregnet en uges dagpenge, hvis man har få dages arbejde. Måske skulle dagpenge modregnes pr. time. Og så har vi det paradoks, at mange ledige ikke kan konkurrere med de lavtlønnede østeuropæere, siger Bent Bøgsted.

Dagpenge-spørgsmålet har i tre år skabt heftig debat internt i regeringen. I forbindelse med regeringens tiltræden i 2011 tvang De Radikale SF og Socialdemokraterne til at sluge den tidligere VK-regerings dagpengereform, som fik støtte fra Dansk Folkeparti og De Radikale.

Reformen halverede dagpengene til to år, mens genoptjeningsperioden blev fordoblet til et år.