Dansk Folkeparti ærgrer sig over, at Venstre nu bakker op om en ny sjællandsk jernbane, der skal køre fra København til Ringsted via Køge. Regeringens støtteparti er ikke tilhænger af udsigten til den nye jernbaneløsning, men erkender, at det bliver svært at ændre på.
- Der er jo et markant flertal for en nybygningsløsning, og det må vi så forholde os til. Vi kan jo ikke forhindre en nybygningsløsning, og at der bliver brændt 11 milliarder af på det projekt, siger Dansk Folkepartis trafikordfører, Kim Christiansen, der dog havde forventet beslutningen, der blev taget på Venstres gruppemøde tirsdag.
Dansk Folkeparti vil nu arbejde på at mindske eventuelle gener for beboere langs jernbanestrækningen.
- Hvis vi i sidste ende skal gå med i sådan en løsning, så skal der ske nogle helt klare forbedringer i forhold til boligområder, blandt andet i Valby og Hvidovre, siger Kim Christiansen.
På torsdag mødes partierne i trafikforliget for at diskutere en endelig aftale, og det tyder på, at Venstre vil være lydhør over for Dansk Folkepartis krav.
- Jernbanens passage ved Kulbanevej i Valby udgør en særlig udfordring. Venstre ønsker, at vi i trafikforligskredsen finder de 350 millioner kroner, der kræves for at etablere en tunnel på dette sted, lyder det fra partiets trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, i en pressemeddelelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker