- Det er en tynd kop te.
Sådan karakteriserer Dansk Folkepartis integrationsordfører, Peter Skaarup, VK-regeringens burkaudspil.
- Der er jo ikke noget forbud mod burkaer. Vi så gerne, at man udstyrer muslimske kvinder med det kort på hånden - overfor deres familier - at det ville være forbudt at få med burka. Det ville svare til 24-års-reglen, som giver unge indvandrer og flygtninge mulighed for at sige fra overfor tvangsægteskaber, siger Peter Skaarup.
Ifølge Dansk Folkepartis integrationsordfører skal de tilbageværende konkrete tiltag i udspillet blot klargøre, at skoler for eksempel kan stille krav til lærere om, at de ikke må bære burka - eller domstole kan forhindre vidner i at bære burka.
- Men der står jo kan. Der står ikke, at man skal stille krav. Så man kan opleve den situation som statsminister Lars Løkke Rasmussen ellers har advaret mod: At hans søn en dag bliver undervist af en burkaklædt skolelærer.
Peter Skaarup har heller ikke megen respekt for forslaget om at hæve straffen for at tvinge kvinder til at bære burka. Han henviser til, at det vil være meget svært at bevise, da det vil kræve, at kvinden går til politiet og hævder, at være blevet tvunget til at bære klædedragten.
- Det er nok mere et spørgsmål om at sende et signal, end noget som får den helt store virkning. Der burde være overensstemmelse mellem det, man siger - og det man gør. Men det er der ikke. Man siger, at man gerne vil gøre noget i forhold til problemerne med burkaer - men man gør det ikke, siger han.
Selv om Dansk Folkeparti alligevel vil stemme for regeringens stramninger, så opretholder partiet sit eget beslutningsforslag i Folketinget om netop et burkaforbud.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker