Socialdemokraterne bør ikke lade sig trække rundt ved næsen af "hr. Frank Aaen, hr. Villy Søvndal og hr. Holger K. Nielsen" i sagen om CIAs angivelige hemmelige overflyvninger af dansk luftrum med fanger.
Det siger Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, i onsdagens hasteforespørgsel om hemmelige CIA-flyvninger.
Forespørgslen er hastet igennem af S, SF, R og EL, fordi hjemmesiden Wikileaks for nylig fremlagde en fortrolig indberetning fra USA'S daværende ambassadør i Danmark James P. Cain.
Den 7. februar 2008 forklarede ambassadøren til USA'S udenrigsministerium, at VK-regeringen ikke ville skabe problemer for USA. Indberetningen kom samme dag, som den danske regering havde afværget en uvildig undersøgelse, som oppositionspartierne krævede.
I stedet nedsatte regeringen en arbejdsgruppe af embedsmænd, som i oktober 2008 ikke kunne konkludere, om CIA havde overfløjet dansk, færøsk eller grønlandsk luftrum.
Sagen minder om 80'ernes fodnoteperiode, da Socialdemokraterne gik sammen imod Nato og USA sammen med De Radikale samt SF og VS", siger Søren Espersen.
"Fodnoteforsamlingen" har rottet sig sammen for at genere USA i sagen om CIA's fangeflyvninger, mener han.
- Er det virkelig fru Helle Thorning-Schmidts ønske at alliere sig med dem? Nu er det en gammelkommunist som hr. Frank Aaen, som koster rundt med Socialdemokraterne, siger Søren Espersen.
WkikiLeaks dokumenterer tværtimod, at oppositionen havde ret, siger SF's udenrigsordfører, Holger K. Nielsen.
- Der ligger et problem i, at den danske regering aldrig har været interesseret i at få sagen opklaret, siger han.
Det er "fuldstændig lodret forkert", at vi er antiamerikanske, siger SF's udenrigsordfører.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde