Dansk Folkeparti vil reservere førtidspensionen til etniske danskere, mens ikke-vestlige indvandreres adgang bør begrænses gennem et optjeningsprincip ligesom for folkepensionen.
Det siger DF's Martin Henriksen, som sidder i Folketingets integrationsudvalg.
- Vi har foreslået, at visse indvandrere skal have mindre i førtidspension. Det er rigtigt, at især indvandrere fra ikke-vestlige lande i højere grad skal bidrage i stedet for at hive penge ud af statskassen, siger Martin Henriksen.
Han støtter forslaget fra finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), som vil genåbne tildelte førtidspensioner. Det skal begrænse den årlige udgift på 15,7 milliarder kroner, som indvandrere fra mindre udviklede lande og deres efterkommere koster statskassen.
Martin Henriksen ser intet grundlæggende problem i at forskelsbehandle tildelingen af sociale ydelser til etniske danskere og ikke-vestlige indvandrere.
- Folk, der er danske statsborgere, har selvfølgelig en højere beskyttelse af velfærdssamfundet end andre grupper. Det er helt rimeligt, mener han.
Derimod ser Martin Henriksen skeptisk på finansministerens forslag om at indføre en lav indslusningsløn, så ikke-vestlige indvandrere lettere får job.
- Problemet med en indslusningsløn er, at man risikerer at presse lønningerne, og nogle virksomheder har større interesse i at ansætte indvandrere end danskere. Man risikerer at presse nogle danskere ud af arbejdsmarkedet, siger Martin Henriksen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde