Dansk Folkeparti støtter, at det danske krigsskib Esbern Snare alligevel bliver i Adenbugten ud for Somalias kyst.
- Det er kun glædeligt, at regeringen har ændret holdning og det viser jo, at det engang imellem kan betale sig at råbe lidt op, siger Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Ib Poulsen, efter at forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) ellers i første omgang havde talt for at trække skibet hjem.
- Men det tog lang tid, før man kom til den erkendelse, at der var brug for Esbern Snare. Det sender et forkert signal at trække skibet hjem, siger Ib Poulsen.
Det sker med henvisning til den danske familie som netop er blevet taget som gidsler af pirater i området.
- Regeringen hævder hele tiden, at der mangler penge. Men i forsvarsforliget er det netop afsat penge til at udsende endda op til to enheder - eller skibe - kontinuerligt. Det her er et vigtigt område.
- Derfor mente Dansk Folkeparti slet ikke, at Esbern Snare i første omgang skulle have været trukket hjem den 1. marts, siger Dansk Folkepartis forsvarsordfører.
Ib Poulsen efterlyser nu, at regeringen får en langsigtet strategi for bekæmpelsen af piraterne på samme måde som Danmark har en såkaldt Helmand-strategi for indsatsen i Afghanistan.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned