Det gør hverken fra eller til for Dansk Folkeparti, om dansk tilslutning til EU's finanspagt kan ske uden at opgive euroforbeholdet, eller om Danmark kan slippe for straf for at overskride pagtens krav til de offentlige budgetter.
Det siger DF's medlem af Europaparlamentet, Morten Messerschmidt til EU-præsident Herman Van Rompuys udkast til en aftale, der imødekommer blandt andet de danske betænkeligheder.
Ifølge politiken.dk fremgår det af udkastet, som Van Rompuy har sendt til statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og de andre stats- og regeringschefer i EU, at lande, der tilslutter sig pagten, kan få forbehold og undtagelser, hvis det er nødvendigt.
- Det her lugter af, at man vil prøve at besnære lande som Danmark til at komme med i pagten for at få så mange stærke valutaer med som muligt, siger Morten Messerschmidt.
Han kalder euroen for en ulykke for hele EU, og siger, at de skrantende sydeuropæiske lande heller skulle reddes ved at blive sat uden for euroen og så derefter hjælpes med økonomisk genopretning.
- Det vil være et positivt signal for eurozone-landene, at Danmark tilslutter sig pagten. Men det vil være et katastrofalt signal til markederne for Danmarks økonomi, siger Morten Messerschmidt.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde