DF fastholder S-SF på udlændingekurs

Skønt Dansk Folkeparti vil slås for at bevare VK-regeringen ved magten, vil partiet kæmpe for at fastholde en stram udlændingepolitik, hvis S-SF danner regering efter næste folketingsvalg.

Det siger partileder Pia Kjærsgaard til TV2 News.

- Skulle billedet vende, hvad jeg ikke håber, skulle vi så sætte os hen i et hjørne og surmule? Jeg har oplevet andre partier i 2001 - Det Radikale Venstre, Socialisterne, Socialdemokratiet - være fuldstændig udslukte. Det vil aldrig nogensinde ske for Dansk Folkeparti. Så vil vi selvfølgelig søge indflydelse, hvor vi kan. Sidder der - hvad jeg ikke håber - en S-SF regering, så er det vores fornemste pligt at holde dem fast på udlændingepolitikken. Det er vores hjerteblod, siger Pia Kjærsgaard.

/ritzau/

Hvis S-SF vinder magten efter næste folketingsvalg, vil Dansk Folkeparti fastholde dem på en stram udlændingepolitik, siger partileder Pia Kjærsgaard.

Offentliggjort Sidst opdateret