DF: Flyt til udkanten af Danmark og reducer din studiegæld
Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
DFs Morten Messerschmidt, der lufter ideen om såkaldte tiltagszoner, hvor nyuddannede kan få en økonomisk gulerod. Han nævner blandt andet Lolland, som mulig tiltagszone.
Bosæt dig og tag job i bestemte kommuner i Danmark, og du kan få reduceret din studiegæld betragteligt.
Sådan lyder budskabet fra Dansk Folkeparti i et nyt forslag, som skal hjælpe kommuner, der har det økonomisk svært, med at tiltrække private arbejdspladser og højtuddannet arbejdskraft.
Det er Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, der lufter ideen om såkaldte tiltagszoner, hvor nyuddannede kan få en økonomisk gulerod,skriver Frederiksborg Amts Avis.
- Hvis man som nyuddannet flytter til, bosætter sig i og får job i en tiltagszone, så får man godskrevet en del af sin studiegæld. Den vil blive reduceret med 10 procent om året i op til fem år. Altså en potentiel halve¬ring, siger Morten Messerschmidt.
Han nævner blandt andet kommuner på Lolland og i Vestjylland som mulige tiltagszoner sammen med Halsnæs Kommune i Nordsjælland.
I Halsnæs møder forslaget opbakning fra kommunens socialdemokratiske borgmester, Steffen Jensen.
- Jeg synes, at det er et kreativt forslag. Hvis vi skal sikre for eksempel flere læger i kommunen, så er det en spændende incitamentsstruktur, hvor man kunne lave en prøveperiode for at se, om det kan virke, siger Steffen Jensen.
I følge Morten Messerschmidt har man i Norge afprøvet modellen og høstet positive erfaringer.
- Erfaringerne viser, at folk begynder at kigge til de kommuner, som før har været lavere på attraktionslisten, og når de først har bosat sig og fået job, så bliver de ganske ofte i kommunen, siger Morten Messerschmidt.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker