Dansk Folkeparti støtter Socialdemokraternes forslag om at afskaffe et af de mest vellønnede såkaldt ben i den politiske verden, nemlig stillingen som såkaldt kommitteret chef for Hjemmeværnet. Forslaget kommer, efter at den nuværende civile chef i Hjemmeværnet, Ulrik Kragh, har valgt at forlade posten.
- Det er jo en kærkommen lejlighed til at omdefinere posten, så det ikke er den her milliongage, hvor man kører rundt med privatchauffør. I dag bliver posten jo nærmest givet til en person som en slags aftrædelsesgodtgørelse. Men hvis posten ikke var så økonomisk attraktiv kunne det være, at vi fik en som brændte mere for sagen. I hvert fald håber jeg, at forsvarsministeren venter med at genbesætte posten, til han har vendt det med partierne bag forsvarsforliget. Alt andet vil være uheldigt og urimeligt, siger Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Ib Poulsen.
Allerede i forbindelse med det nuværende forsvarsforlig var der overvejelser om at nedlægge stillingen, men overvejelserne strandede på modstand fra regeringen og netop Dansk Folkeparti. Senest har Socialdemokraterne nok engang foreslået, at afskeden med Ulrik Kragh også bliver en afsked med den nuværende stilling, og at lønnen på en million kroner bruges mere hensigtsmæssigt.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned