FN bør samordne hjælpen til verdens flygtninge. Det er ikke en opgave for EU-Kommissionen, som ikke omfatter alle europæiske lande. Det er bedre at få kvoteflygtninge, som FN har udvalgt, end flygtninge, som kommer til Vesten, fordi de har betalt store summer til menneskesmuglere.
Det siger Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, til EU-Kommissionens forslag om, at EU-landene skal modtage flere kvoteflygtninge. Danmark modtager årligt 500 kvoteflygtninge, mens alle 27 EU-lande sidste år samlet modtog færre end 5000 kvoteflygtninge.
- Det er fornuftigt, hvis landene kan tage flere kvoteflygtninge. Det bedste er, at vi hjælper flygtninge, der stiller sig i kø for at få ophold, hjælp og asyl. Og ikke dem, der betaler menneskesmuglere for at dukke op ved den danske grænse og sige: "Jeg vil have asyl". Ofte er det ikke de mest reelle flygtninge, siger Peter Skaarup.
Spørgsmål: Vil I være parat til at tage flere end 500 flygtninge årligt?
- Ikke umiddelbart som det ser ud nu. Vi hjælper forholdsvis mange i forhold til vores lands størrelse. Men andre EU-lande bør gå ind i ordningen med kvoteflygtninge ligesom os, siger han.
Spørgsmål: Nogle har kritiseret jer og regeringen for at skærpe kravene til kvoteflygtninge, som skal være integrerbare?
- Man må melde hus forbi, når vi har indført kravet om integrationspotentiale for kvoteflygtninge. Det er meget naturligt, at et land som Danmark ser på, hvem man bedst kan integrere, siger Peter Skaarup.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker