Mens de tilspidsede politiske forhandlinger om en reform af efterlønnen og dansk økonomi frem til 2020 søndag endte uden resultat, forhøjer Dansk Folkeparti nu prisen for at lægge stemmer til en forringelse af efterlønnen.
Berlingske skriver, at DF's næstformand Peter Skaarup kræver, at regeringen gennemfører en markant forhøjelse af straffen for hjemmerøverier. Kravet kædes direkte sammen med efterlønsforhandlingerne.
- I dag giver hjemmerøveri to og et halvt års fængsel i gennemsnit. Vi ønsker, at fem år skal være normalstraffen, siger Peter Skaarup til Berlingske.
Under de igangværende økonomiske forhandlinger har DF desuden krævet udvisning af bandemedlemmer uden dom - og skærpet grænsekontrol.
De Konservatives chefforhandler, økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen, er i udgangspunktet positivt indstillet over for DF's krav:
- Vi er for tryghed og imod hjemmerøverier, så det kigger vi på, siger han til Berlingske.
Antallet af hjemmerøverier steg fra 215 til 336 i 2009, men faldt en smule i fjor.
Dansk Folkepartis udspil får til gengæld ingen positiv modtagelse af De Radikale:
- Vi deltager i en forhandling omkring regeringens tilbagetrækningsreform, understreger gruppenæstformand Morten Østergaard.
- Det er ikke muligt at stille bibetingelser i andre rum, der har nogen betydning for den, siger Morten Østergaard til Berlingske.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker