Dansk Folkeparti freder foreløbig integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) i sagen om de ulovlige afslag på statsborgerskab.
Dansk Folkepartis næstformand og integrationsordfører, Peter Skaarup, vil således afvente det planlagte notat om sagens forløb, som Birthe Rønn Hornbech ventes at præsentere inden for de næste to uger.
- Jo før, vi får det, jo bedre, og hvis det kan blive inden de 14 dage, så er det fint. Men det afgørende er indholdet af notatet. Det må jo heller ikke blive mangelfuldt, siger Peter Skaarup.
Senest har Liberal Alliance ellers advaret om, at den langstrakte sag efterhånden skader det borgerlige Danmark. Liberal Alliance opfordrer derfor statsministeren til at skære igennem og enten fremrykke notatet, iværksætte en uvildig undersøgelse eller fjerne integrationsministeren.
Dansk Folkepartis næstformand og integrationsordfører er dog mere optaget af, at det nu bliver lettere for de statsløse at få dansk statsborgerskab. Det er nemlig resultatet af de FN-konventioner, som Integrationsministeriet fremover vil administrere efter.
- For Dansk Folkeparti er det afgørende, at vi ikke bare uddeler statsborgerskab med rund hånd til folk, som for eksempel er kriminelle eller er på offentlig forsørgelse, siger Peter Skaarup. /ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde