Selvom SF's formand, Villy Søvndal, siger, at SF ikke har nogen ønsker om at forringe efterlønnen, så frygter Dansk Folkepartis finansordfører, at det reelt er det, som kommer til at ske, hvis magten skifter efter et valg.
De Radikale ønsker efterlønsreformer, SF vil være parate til at levere varen for at få ministerposter, og Socialdemokraterne vil bøje sig for presset, lyder hans analyse.
- En ting er, at De Radikale kan etablere et vist pres, men det næste er så, at SF, der historisk set har været en stor modstander af at ændre i efterlønnen, nu tækkes De Radikale for at komme til magten. Så vil stærke kræfter i Socialdemokraterne være indstillet på det samme, siger han.
Han reagerer på, at Villy Søvndal i Børsen tirsdag siger, at han i princippet gerne vil være med til at ændre efterlønnen. Siden har Søvndal dog modereret og sagt, at han og SF ikke har planer om at forringe efterlønnen, og at det ikke er nødvendigt for at nå de økonomiske mål.
SF er ikke med i efterlønsforliget fra 2006 med regeringen og Dansk Folkeparti, det er kun Socialdemokraterne og De Radikale. Men forlig eller ej, så siger Thulesen Dahl, at oppositionen jo bare kan opsige forliget inden et valg, hvis de vil.
- Hvis prisen for at komme i regering er, at De Radikale skal have en efterlønsreform, så får de det, siger han.
Dansk Folkeparti anerkender behovet for at skaffe flere hænder til arbejdsmarkedet. Men Thulesen Dahl er modstander af efterlønsindgreb og tror på, at blødere reformer kan løse udfordringen.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker