Dansk Folkeparti advarer regeringen mod at indføre såkaldte politisk korrekte testresultater, når skolerne fremover skal offentliggøre elevernes resultater.
Partiets undervisningsordfører, Marlene Harpsøe, henviser til, at VK-regeringens nye arbejdsprogram taler om, at testresultaterne vil blive "korrigeret for relevante socioøkonomiske forhold".
- Det er noget pjat. Hvis de nationale test skal offentliggøres, så skal de selvfølgelig give et sandt billede. Også når det gælder de socialt belastede områder har vi brug for vide, om skolerne egentlig lærer børnene at læse, skrive og regne, siger Marlene Harpsøe.
- Skal resultaterne offentliggøres, så skal det være den rå udgave. Ikke den korrigerede udgave. Den politiske korrekthed har sneget sig ind i regeringen, siger Dansk Folkepartis uddannelsesordfører.
Regeringen ønsker således at slippe skolerne fri, mod at de står til ansvar for deres resultater. Derfor skal der fremover være åbenhed om resultaterne, og elevernes testresultater fra de nationale test bliver fremover offentlige.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker