DF håber på mere end en kop kaffe
Sidste år nåede Dansk Folkeparti en kop kaffe. Så blev partiet bedt om ikke at komme mere. Sådan udlægger gruppeformand Kristian Thulesen Dahl (DF) sine erfaringer med at forhandle finanslov med finansminister Bjarne Corydon (S).
På den baggrund regner Dansk Folkeparti ikke med at sætte de store fingeraftryk på finansloven for 2013. Men skulle der vise sig en åbning, er partiet klar til at forhandle.
- Hvis vi bliver inviteret, vil vi prøve at tage de tidsler ud, vi ser, siger Kristian Thulesen Dahl.
Han remser en lang række elementer i Corydons finanslovforslag op som eksempler på nyskabelser, Dansk Folkeparti er kritiske over for.
Regeringen vil afskaffe den såkaldte bolig-job-ordning, hvor danskerne kan få skattefradrag for håndværkerregninger. Dansk Folkeparti vi bevare den.
Regeringen vil øge ulandsbistanden, det vil Dansk Folkeparti ikke.
Regeringen vil fastholde den forkortede dagpengeperiode, mens Dansk Folkeparti gerne vil have en ny midlertidig forlængelse for dem, der mister deres dagpenge til nytår.
Så der skal nok mere end en enkelt kop kaffe hos finansministeren til, hvis Dansk Folkeparti skal lægge stemmer til finansloven, mener Kristian Thulesen Dahl.
- I det omfang vi kan få indflydelse, vil vi gå ind målrettet og tage nogle punkter ud og se, om vi kan lave en aftale, siger han.
Grundlæggende mener han, at regeringen i hovedtræk viderefører den tidligere regerings politik.
- Der er overraskende lidt nyt. Det er den første egentlige finanslov, de selv skal præstere. Men der er ikke meget sprudlende nytænkning over det, siger Thulesen Dahl.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned