Det er ikke godt nok, når justitsminister Lars Barfoed (K) afviser at forklare sig i sagen om Roj TV.
Afsløringerne af, at politiet i over et år har ligget inde med beviser for en klar forbindelse mellem den kurdiske tv-station og PKK, der er på EU's terrorliste, kræver en forklaring fra ministeren.
Det fastslår Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, der dermed øger presset på både ministeren og politiet i sagen.
- Vi skal have en forklaring uanset hvad, siger Peter Skaarup.
Lars Barfoed afviser at uddybe sagen, fordi Københavns Politi og Statsadvokaten for København efterforsker en anmeldelse mod tv-stationen indgivet af de tyrkiske myndigheder.
Men Peter Skaarup vil under alle omstændigheder indkalde ministeren i samråd for at få en forklaring.
- Og så må det om nødvendigt være et lukket samråd. Vi ser helst et åbent, så offentligheden kan få besked. Men hvis det er nødvendigt, så må vi holde det lukket, siger Peter Skaarup.
- Det er meget uheldigt, hvis der i et år har ligget beviser for en klar forbindelse, uden at der er sket noget, siger Peter Skaarup, der ved samme lejlighed vil rykke for en række andre svar i sagen, der har samlet støv siden marts.
Roj TV sender med dansk licens og har hovedkvarter i København. Efterforskningen mod Roj TV begyndte allerede i 2005 efter at Tyrkiet indgav en anmeldelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde