Man skal betale skat i Danmark i syv år, før man kan få velfærdsydelser i Danmark.
Sådan lyder Dansk Folkepartis krav forud for de kommende finanslovforhandlinger.
- Det mener vi er nødvendigt for at sikre holdbarhed i de offentlige finanser, siger DF's finansordfører, Kristian Thulesen Dahl, til TV-Avisen.
Ifølge partiet skal kravet gælde alle indvandrere fra lande uden for EU. De, der kommer til landet for at arbejde, skal derfor have en privat sygeforsikring, som de eventuelt kan få gennem deres arbejdsgiver. På den måde kan man stadig tiltrække kvalificeret arbejdskraft, mener partiet.
- Det er afgørende, at dem, der kommer til Danmark, de skal yde, før de kan nyde. Det kan man sikre ved at lave et optjeningsprincip, så man først får ret til de ydelser, når man har betalt skat i Danmark i en periode på syv år, siger Kristian Thulesen Dahl til TV-Avisen.
Han tror ikke, at regeringen vil afvise DF's krav:
- Regeringen må jo have en interesse i både at få en finanslov for 2011 i hus, men også i at finde svar på de åbenlyse problemer vi har med holdbarheden i den danske økonomi, siger Thulesen Dahl.
Dansk Folkeparti vil desuden begrænse EU-borgere mulighed for at sende overførselsindkomster hjem til familie i andre EU-lande.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned