DF: Jobkonsulenter skal kontakte virksomheder
Jobkonsulenter skal kontakte virksomheder, så de skaffer ledige i job i stedet for at holde møder på de kommunale jobcentre.
Sådan lyder opskriften fra Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted om bedre brug af den dyre dansk beskæftigelsesindsats.
Danmark bruger 1,1 procent af bruttonationalproduktet, BNP, til formålet, mens Sverige slipper med 0,8 procent af BNP.
- Vi gør en meget stor indsats i Danmark for at få folk ud på arbejdsmarkedet. Men det er da rigtigt, at mange ting godt kan laves om, siger Bent Bøgsted
Han henviser til, at forhenværende skatteminister Carsten Koch (S) til efteråret fremlægger forslag som formand for Beskæftigelsesministeriets udvalg. Dansk Folkeparti fokuserer på jobkonsulenterne, siger Bent Bøgsted.
- Vi skal se på, hvordan jobkonsulenterne mere aktivt kan opsøge private virksomheder i stedet for kun at bruge tiden inde på kontorerne.
- Undersøgelser viser, at når jobkonsulenter får et godt forhold til virksomhederne, så har de mulighed for at skaffe folk i arbejde. Men der er ingen tvivl om, at der også kan spares på beskæftigelsesindsatsen, siger DF's arbejdsmarkedsordfører.
Danske udgifter omfatter aktivering, jobtræning og jobcentrenes administration. Udgifterne ligger næsten tre gange over OECD-landenes gennemsnit på 0,4 pct. af BNP. Det skriver Dansk Arbejdsgiverforenings tidsskrift Agenda.
I år bruger Danmark 11 milliarder kroner til aktivering og drift af jobcentrene. Regningen vokser til 68 milliarder kroner med udgifter til dagpenge og kontanthjælp.
Dansk Folkeparti vil hverken beskære dagpenge eller kontanthjælp efter en halveret dagpengeperiode på to år samt kontanthjælpsreform, fastslår Bent Bøgsted.
- Vi har skåret så rigeligt i kontanthjælpen, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned