DF: Johanne Schmidt-Nielsen udstiller sin afmagt
Der blev ikke lagt fingre imellem, da Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, fredag indtog talerstolen ved Enhedslistens årsmøde i København.
Her beskyldte hun Kristian Thulesen Dahl for personligt at have solgt efterløn for grænsebomme og for at være skyld i færre pædagoger og hjemmehjælpere.
Men angrebet udstiller et afmægtigt Enhedslisten, siger Kristian Thulesen Dahl.
- Kære Johanne Schmidt-Nielsen, jeg kan forstå, at du bruger dit landsmøde til at udstille din afmagt ved at angribe DF i almindelighed og mig i særdeleshed. Tak for det, lyder det fra Dansk Folkepartis formand.
- Når det handler om jeres afmagt og den stadige ydmygelse af Enhedslisten fra regeringens side, giver dine bemærkninger mig anledning til at komme med et beskedent ønske, påpeger han og fortsætter:
- På et tidspunkt lod Enhedslisten forstå, at man havde søgt råd hos os om, hvordan man skulle få indflydelse som støtteparti. Men det er helt ærligt ved at være lidt pinligt, at folk tror, at vi skulle have rådgivet jer, understreger Kristian Thulesen Dahl.
Regeringspartierne - i al væsentlighed Socialdemokraterne og SF - er siden magtovertagelsen skrumpet gevaldigt, og kernevælgere siver tilsyneladende uophørligt fra partiernes medlemskartoteker.
Vælgere, der ifølge målingerne i stort tal vandrer til Enhedslisten, men som også Dansk Folkeparti får del i. I enkelte målinger har Dansk Folkeparti sågar vokset sig større end Socialdemokraterne.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde