De Konservative har angiveligt haft planer om også at forbyde muslimske kvinder at tildække deres ansigter med klædedragter som burkaen og niqaben i deres egne hjem. Dansk Folkepartis integrationsordfører, Peter Skaarup, fortæller således, at da han første gang blev orienteret af Morgenavisen Jyllands-Posten om det kontroversielle forbud, så var det ikke begrænset til kun at gælde det offentlige rum.
- Da jeg første gang bliver ringet op af avisen om fredagen - og præsenteret for de Konservatives forslag - så går det ud på, at det også gælder inden for hjemmets fire vægge. Det er jeg skeptisk overfor, da jeg ikke se, hvordan politiet skal håndhæve et sådan forbud - og pointen er vel også, at kvindernes egne mænd gerne må se dem uden burkaen derhjemme, så der går de vel slet ikke tildækkede, siger Peter Skaarup.
De Konservatives integrationsordfører, Naser Khader, præsenterede efterfølgende forslaget om et burkaforbud i det offentlige rum i Jyllands-Posten mandag den 17. august. Det skete efter, at Peter Skaarup kort før deadline om søndagen igen var blevet ringet op af avisen og bedt om at forholde sig til det nu indskrænkede forbud.
Dansk Folkeparti har fra starten støttet et forbud mod burkaer i det offentlige rum og fremlægger de Konservatives forslag, når Folketinget åbner til oktober. Til gengæld vil Naser Khader og hans gruppefæller nu ikke længere love at stemme for det med henvisning til, at Justitsministeriets først skal vurdere, om et sådan forbud er i strid med grundloven.
- Jeg tager forløbet som udtryk for, at Naser Khaders forslag aldrig rigtig har været gennemtænkt. Det er jo utroværdigt, når han først vil forbyde burkaer overalt og så i sidste ende åbenbart ikke engang kan stemme for sit eget forslag om at forbyde hovedbeklædningen i det offentlige rum. Det er utrolig rodet og uheldigt, siger Peter Skaarup.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker