Dansk Folkeparti gør det nu klart, at der ikke "her og nu" er noget problem med, at store indvandrerfamilier tømmer læger og sygehusenes venteværelser for gratis kaffe, saftevand, kage eller frugt.
En umættelig appetit som - ifølge Dansk Folkepartis medlemsblad - ellers angiveligt er skyld i, at forplejningen i dag er skåret væk i mange venteværelser.
Efter at læger og sygehusdirektører har afvist, at det skulle være tilfældet, erkender Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, at problemet ikke bare ligger noget tilbage i tiden. Det ligger langt tilbage.
- Der er ikke tale om et problem her og nu. Det var noget, som skete for 20 år siden, siger Liselott Blixt.
Udtalelsen kommer, efter at Liselott Blixt tidligere har fremhævet, at for eksempel fødegangen på Køge Sygehus ellers netop har droppet bespisningen af pårørende på grund af indvandrerfamiliernes indtog.
Køge Sygehus har dog ikke haft en fødeafdeling de seneste 20 år, og Liselott Blixt mener i dag, at problemet med udlændingefamilier på sygehusene og i venteværelser nok bliver blæst noget ud af proportioner i medlemsbladet.
- Det er ikke for at pege fingre af nogen. Men indvandrerfamilierne var bare større, og det er klart, at hvis der kommer otte familiemedlemmer så spiser de for otte, og hvis der kommer to, så spiser de kun for to, siger Liselott Blixt om erfaringerne fra Køge.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker