Storbanks fyring af DF-kandidat var i orden, fordi han ikke duede til jobbet, fastslår dom fra Sø og Handelsretten.
Det var ikke det politiske engagement, der kostede en af Dansk Folkepartis folketingskandidater jobbet som systemkonstruktør i Jyske Bank. Martin Skjødt Poulsen, 38 år, duede ikke til jobbet, fastslår Sø- og Handelsretten i en dom.
På hans vegne havde Ledernes Hovedorganisation krævet 602.000 kroner i godtgørelse med den begrundelse, at afskedigelsen ikke var sagligt begrundet, og at den skete på et tidspunkt, hvor Martin Skjødt Poulsen som byrådskandidat var beskyttet mod fyring af en paragraf i den kommunale styrelseslov.
De tre dommere i Sø- og Handelsretten er ikke enige om, hvorvidt det sidste var tilfældet. Men det har ingen praktisk betydning, for afskedigelsen var i orden af andre grunde. Han misbrugte internettet til private formål, mødte for sent, gik for tidligt og var ikke dygtig nok.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde