DF: Konventionsbrud skal ikke bremse barnebrudslov
Eksperter frygter, at forbud mod barnebrude kan bryde med konventionerne, men det får ikke DF til at tøve.
Set med Dansk Folkepartis øjne, er det så langt fra de danske værdier, når kvindelige asylansøgere under 18 år er gift, at man skal stå fast på, at de unge piger skal adskilles fra deres ægtefæller.
Det mener partiet, selv om eksperter vurderer, at det kan være et brud med menneskerettighedskonventionerne, fortæller deres udlændingeordfører, Martin Henriksen.
- Det skulle ikke undre mig, hvis det er et brud på konventionerne, men det understreger bare, hvor håbløs konventionen er, når den kan bruges til at blåstemple ægteskaber mellem voksne og mindreårige, siger Martin Henriksen til Ritzau.
Selv om der kun er 27 flygtningepar i Danmark, hvor den ene part endnu ikke har rundet de 18 år, mener Martin Henriksen alligevel, der er behov for at gribe ind. Også til trods for at det måske kan sende Danmark for retten.
- Man skal selvfølgelig gøre, hvad man kan for at undgå en sag, men vi kan ikke blive ved med at gå på kompromis med vores grundlæggende principper og værdier. Vi er nødt til at sige fra, for det her er over grænsen.
- Derudover ved vi endnu ikke, hvordan sådan en sag vil falde ud, siger han.
Ifølge Jyllands-Posten har flere juridiske eksperter og Institut for Menneskerettigheder påpeget, at man risikerer at fratage de unge brudes ret til familieliv, hvis man adskiller dem fra deres mænd, hvilket er et brud med den europæiske menneskerettighedskonvention.
Men da der ikke er tradition for så tidlige ægteskaber i Danmark, så er Dansk Folkeparti ikke i tvivl om, at det skal have konsekvenser, for de mænd der har giftet sig med yngre kvinder.
- Vi risikerer at give køb på nogle af de helt grundlæggende værdier, nemlig at når man bliver gift, så er det noget, der skal ske mellem to voksne.
- Det bør tælle med i deres asylsag, så det klart højner sandsynligheden for at få afslag på opholdstilladelse, Og jo yngre bruden er, jo mere skal det tælle ned, siger han.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde