Danmark skal tage en sag ved EU-Domstolen, hvis EU-Kommissionen kræver Danmark nye toldkontrol ændret.
Det siger partiets udenrigsordfører Søren Espersen, efter at EU onsdag meddeler, at embedsmænd torsdag og fredag er i Danmark for at tjekke den omstridte danske grænseaftale.
- Så må det komme til en domstolsafgørelse. Kommissionen har altid udeståender med snart sagt alle regeringer i Europa om alting
- Hvis der er tvistigheder med en regering, går det til EU-Domstolen, som træffer beslutningen, siger han og tilføjer:
- Hvis det skulle komme så vidt, at en domstolsafgørelse går imod Danmark på dette punkt, så er næste naturlige skridt en udmeldelse af Schengen.
- Hvis vi ikke længere har handlefrihed til så beskeden grænsekontrol af told, så må vi helt ud, siger Søren Espersen.
Embedsmænd fra EU-Kommissionen tjekker torsdag og fredag de nye anlæg på Øresundsbroen til Sverige og på motorvejen ved Frøslev til Tyskland.
Styrket toldkontrol var Dansk Folkepartis politiske pris for at støtte regeringens tilbagetrækningsreform, som delvis afskaffer efterlønnen.
Efter aftalen ansættes 98 nye toldere, ligesom der opføres nye bygninger ved grænsen og flere danske havne.
Før EU-Kommissionens besøg har såvel EU som de tyske, svenske og polske regeringer kritiseret initiativet, der ifølge kritikerne strider mod EU's fri bevægelighed. Denne ret må ikke hindres ifølge Schengen-konventionen, som Danmark har underskrevet.
Søren Espersen mener ikke, at toldkontrollen strider mod Schengen. Tyskland opfører et stort anlæg i Saarbrücken ved grænsen til Frankrig, hvor bilister højst må køre 10 km/t, påpeger han.
- Det kunne tyde på, at den tyske regering har en skjult dagsorden, som de ikke ønsker at stå frem med. Vi kan glæde os over, at vi er så åbne i Danmark, og siger tingene, som de er, siger Søren Espersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker