DF: Mål for velfærd er ikke et religiøst tal
Blandt Folketingets partier er det kun Enhedslisten, der kan måle sig med Dansk Folkepartis krav om, at den offentlige sektor skal vokse med 0,8 procent om året fra mod 2020.
Et mål, som Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, på partiets sommergruppemøde i Helsingør onsdag dog understregede, ikke er noget religiøst tal.
- Det er ikke noget religiøst tal. Men det er det, der efter både vores og eksperters vurdering er det, der skal til for, at vi i Danmark kan opretholde et neutralt velfærdsniveau med det stigende antal ældre, der kommer fremover, siger Kristian Thulesen Dahl.
- Vi fandt jo før valget sammen med Venstre og de Konservative om et mål på netop 0,8 procent, så det er jo ikke os, der har flyttet os. Nulvækst er det samme som at skære ned, lyder det fra Dansk Folkepartis formand.
Uenigheder i den blå blok fyldte en del på pressemødet. Ikke mindst efter, at De Konservatives formand, Lars Barfoed, onsdag fastslog over for Berlingske, at partiet med enkelte undtagelser ikke vil lægge stemmer til yderligere stramninger af udlændingepolitikken.
En udmelding, der passer som fod i handske med Dansk Folkepartis syn på udlændingeområdet.
På pressemødet efter sommergruppemødet understregede Kristian Thulesen Dahl, at udlændingepolitikken under den nye regering "er på vej tilbage mod 1990'erne".
- De konservative må sige, hvad de Konservative vil. Jeg vil rose Barfoed, fordi jeg synes, at det er befriende, at han to år inden folketingsvalget, siger, at det vil de ikke være med til, siger han.
- Jeg er overrasket over, at han helt vil afskrive sig muligheden for overhovedet at lave om i udlændingepolitikken i en hel valgperiode på fire år, siger Kristian Thulesen Dahl.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned