Det oplyser Frank Aaen, finansordfører for Enhedslisten.
- Jeg tror, at vi i morgen laver en aftale, der giver penge til både at gøre den kollektive trafik billigere og til at forbedre kvaliteten af den kollektive trafik, siger Frank Aaen.
Han har ingen problemer med at lave aftale med Dansk Folkeparti.
- Det er fint, at partier, der vil skaffe penge og forbedre den kollektive trafik, kommer med, siger han.
Frank Aaen vil ikke oplyse detaljerne i aftalen. Fordelingen af pengene skal aftales i løbet af foråret.
Ifølge Ritzaus oplysninger handler aftalen om en milliard kroner årligt fra 2013 og omkring det halve i år.
Pengene kommer fra de nye afgifter, som netop er lagt på leasingbiler og demobiler. Senere kan der komme flere penge fra en afgift for lastbiler.
Parterne har også aftalt, at en kommission skal nedsættes for i januar 2013 at komme med flere forslag til penge til den kollektive trafik.
De Konservative mener, at regeringen er i gang med en straffeaktion mod bilisterne.
- Det er en aftale, som vil lade bilister over alt i landet betale for de valgløfter, som regeringspartierne gav før valget, siger den konservative skatteordfører, Brian Mikkelsen.
Han mener, at det nu bliver endnu dyrere at skifte den gamle bil ud med en nyere model.
- Danske bilister er i forvejen hårdt beskattede, og derfor skal afgiftsforhøjelser nødvendigvis bruges til at sænke det generelle afgiftstryk på bilerne, siger Brian Mikkelsen i en pressemeddelelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned