DF: Ministers greencard-stramning er uden større effekt
Torsdag præsenterer regeringen en stramning af den nuværende greencard-ordning, der giver udlændinge fra tredjeverdenslande mulighed for at få opholdstilladelse i Danmark.
Selvom det er et lille skridt på vejen, er det langtfra godt nok, mener Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen. Opstramningerne skal sikre, at de højt uddannede ikke ender med at køre taxa eller udføre rengøringsarbejde.
- Lidt har også ret, men samlet set trækker regeringens udspil i den gale retning.
- Faktum er, at regeringen fortsat vil give opholdstilladelser på samlebånd til udlændinge, som ingen gider at ansætte, og det bliver desværre ikke løst med ændringen, siger han i en kommentar.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) præsenterer sammen med skatteminister Morten Østergaard (R) torsdag en stramning af greencard-ordningen som led i en større reform af den internationale rekruttering til Danmark.
- Jeg synes, at vi passende kan indføre et krav om, at disse såkaldte eftertragtede udlændinge har et job og en ansættelseskontrakt, inden de kommer til Danmark, og ellers kan de blive væk.
- Jeg håber, at Mette Frederiksen har flere stramninger med i morgen, når udspillet skal præsenteres, fordi ellers tvivler jeg på, at de massive problemer, vi har med greencard-ordningen, vil stoppe, siger han.
Regeringen vil skærpe greencard-ordningen ved at indskrænke opholdstilladelsen fra tre til to år. Man skal have haft arbejde inden for det seneste år, ellers indrages ens greencard.
Og er indkomsten under 315.000 kroner efter to år, inddrages opholdstilladelsen også.
Udspillet er del af regeringens forslag til, hvordan man rekrutterer flere højt uddannede udlændinge til Danmark.
Martin Henriksen har tidligere kritiseret beskæftigelsesministeren for at være vægelsindet i sine holdninger til greencard-ordningen.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde