Derfor mener Dansk Folkeparti ikke, det skal være nemmere at blive skilt, som socialminister Karen Hækkerup (S) nu lægger op til.
- Jeg kender ikke noget par som ikke i en oprevet tilstand har bragt skilsmisse på banen, siger familieordfører, Mette Hjermind Dencker (DF) og fortsætter:
- Det, at man straks kan sætte sig hen til computeren og sende en formular af sted, gør det simpelthen for nemt. Det er rigtig godt at have en tænkeperiode, hvor folk kan finde ud af, at det er en god idé at finde sammen igen, lyder det.
Socialminister Karen Hækkerup (S) lægger op til en ændring af lovgivningen, så ægtepar i opbrud kan blive skilt uden at skulle igennem en separationsperiode.
Selvom flere eksperter støtter forslaget, mener Dansk Folkeparti, at løsningen er en anden.
- Karen Hækkerup er som en død fisk, der bare følger med en destruktiv tidsånd. I stedet for at gøre det nemmere at blive skilt, skulle hun hellere gøre det nemmere at få hjælp, så man undgår at blive skilt.
- For eksempel ved at indføre et retskrav på offentligt finansieret parrådgivning, siger Mette Hjermind Dencker.
Både SF og De Radikale vil gerne drøfte ministerens forslag.
Familieordfører Marlene Borst Hansen (R) mener dog, det er vigtigt, at have med i overvejelserne, hvor mange der ombestemmer sig.
- Vi vil gerne være med til at drøfte det. Men hvis separationsperioden gør, at folk lige får tænkt sig om en ekstra gang, så starter vi ikke med bare at klappe i hænderne, siger hun.
Ifølge Politikens tal endte 22 procent af separationerne fra 2007 til 2010 ikke i skilsmisse. Med andre ord gennemførte omkring hver femte ikke skilsmissen under den lovpligtige tænkepause.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker