DF om ny kritik af Dong-salg: Hele sandheden skal frem
Partiformand Kristian Thulesen Dahl mener, at kritik fra Anders Eldrup om Dong-salg er "særdeles interessant".
Stadig flere kritiserer regeringens omdiskuterede salg af Dong-aktier til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs. Senest skoser den tidligere Dong-direktør Anders Eldrup handlen, og det bliver bifaldet af Dansk Folkeparti.
- Mørklægning har i den grad præget denne sag. Vi har brug for én gang for alle at få hele sandheden frem, siger partiets formand, Kristian Thulesen Dahl i en skriftlig kommentar.
I tirsdags var der samråd i Folketingets Finansudvalg, hvor finansminister Bjarne Corydon (S) fejede al kritik af Dong-salget af bordet. Men kritikken fra Eldrup sætter igen spørgsmålstegn ved salget.
- Anders Eldrups melding er særdeles interessant, idet finansminister Bjarne Corydon flere gange i løbet af det seneste år demonstrativt har givet udtryk for, at der ikke var et alternativ til Goldman Sachs.
- Så sent som på et samråd i finansudvalget i tirsdags gjorde han det klart, siger Kristian Thulesen Dahl.
Kritikken er blusset op, efter bogen "Det Bedste Bud" af journalist Anders-Peter Mathiasen har rejst tvivl om salget. Et af kritikpunkterne er, at finansudvalget ikke fik mulighed for at føre tilsyn med, om finansministeren valgte det bedste bud, selvom det er udvalgets pligt.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker