DF om udvisning af kriminelle: Gå imod konventionerne
Både regeringen og Socialdemokratiet er i forbindelse med bandekonflikten begyndt at presse på for at udvise flere kriminelle udlændinge fra Danmark. Det bliver aldrig bedre, hvis partierne ikke tør gå op i mod konventionerne, siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen. Foto: /ritzau/Nissen Mads
/ritzau/Nissen Mads/arkiv
Udvisningsregler bliver aldrig strammere, hvis Folketingets partier ikke tør udfordre konventioner, siger DF.
Så længe andre partier ikke tør udfordre konventionerne, har det lange udsigter, at der kan blive vedtaget en lovgivning, som kan få flere kriminelle udlændinge udvist.
Det siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, efter at både regeringen og Socialdemokratiet ifølge Jyllands-Posten i forbindelse med bandekonflikten presser på for at udvise flere kriminelle udlændinge.
- Vi kan godt efter sommerferien vedtage strammere udvisningsregler, men det kræver, at man tør gå op mod konventionerne. Og det må Socialdemokratiet og regeringen erkende, siger Martin Henriksen.
- Så længe man ikke gør det, så må vi konstatere, at så bliver det ikke bedre.
Socialdemokratiet vil afskaffe de såkaldt betingede udvisninger, skriver Jyllands-Posten.
Det er det, en dømt udlænding får, hvis domstolen vurderer, at en udvisning vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Sådanne "gule kort" kan en person få flere af, uden at det nødvendigvis fører til udvisning.
Trine Bramsen siger til Jyllands-Posten, at det derfor er nærved nytteløse.
Martin Henriksen er enig i kritikken, men kalder forslaget "et slag i luften".
Direktør i Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen vurderer, at det faktisk er muligt for danske politikere at stramme udvisningsreglerne. Også inden for konventionerne, som de tolkes i dag.
Retsordfører i Socialdemokratiet lader Martin Henriksens kritik prelle af.
- Nu har vi at gøre med et forslag, som rent faktisk er realistisk, og som kan komme op og flyve, så synes jeg da, at Dansk Folkeparti skal bakke op om det, i stedet for at tale om konventioner som har et meget længere sigte, siger Trine Bramsen.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker