Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, vil gerne være med til at udlicitere flere togstrækninger, som regeringen ønsker.
Men partiets trafikordfører, Kim Christiansen, vil dog have sikret, at udlicitering ikke fører til forringelser på andre strækninger.
- Jeg har hele tiden sagt, at der kan være fornuft i at udlicitere flere strækninger end i dag. Men vi skal sikre, at vi ikke begår samme fejl som på kystbanen, hvor DSB First skulle låne materiel andre steder, og dermed forringede man togdriften på andre strækninger, siger han.
Samtidig skal det sikres, at køreplanerne hænger sammen på tværs af selskaberne.
- Man skal gøre sig tanker om et overordnet organ, der sikrer sammenhæng i køreplanerne. De skal tvinges til at samordne på tværs af de forskellige aktører. Det samme gælder også i forhold til busserne, siger han.
Efterhånden som flere og flere forskellige aktører driver tog og busser, vokser det behov, mener Kim Christiansen. Han reagerer på, at transportminister Lars Barfoed (K) lægger op til at udbyde strækningerne Fredericia-Odense-Svendborg og Roskilde-Køge-Næstved.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned