DF ønsker stop for målinger før valg: Sættes på dagsorden i Folketinget

Der skal ske markante forandringer i slutspurten op til et valg.

Det mener i hvert fald Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt.

Politikeren foreslår således, at der kunne indføres en periode på tre dage op til et valg, hvor medier ikke må bringe meningsmålinger.

Messerschmidt sagde til Politiken mandag, at han ønsker at rejse debatten, fordi han mener, at målinger fylder "alt for meget" på dagsordenen.

Han har flere gange oplevet, at han på baggrund af meningsmålinger op til et valg har skullet forholde sig til, at DF blev spået til at ryge ud af Folketinget.

Dermed har der i medielandskabet været mindre fokus på den politik, partiet står for, mener Messerschmidt.

Der skal ikke laves lovgivning på området, for "det bliver for firkantet".

Gjorde man alligevel det, vil det være et indgreb i informationsfriheden, vurderer valgforsker Rune Stubager, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Det vil dog ikke være helt fremmed, da flere europæiske lande - heriblandt Frankrig - har indført karensperioder for meningsmålinger op til valg.

Spørgsmålet er, hvem der skal afgøre, hvad vælgerne skal træffe deres beslutninger ud fra.

Målingerne kan være problematiske, hvis de betyder, at vælgerne ser bort fra det politiske indhold, mener professoren.

- Der er ingen tvivl om, at de fylder ganske meget i dækningen og dermed har mulighed for at være noget, vælgerne kan gå op i.

Rune Stubager tilføjer, at der ikke er nogen særlig stærk evidens for, at meningsmålinger har betydning for, hvor vælgerne sætter deres kryds.

Samtidig er det Rune Stubagers indtryk, at vi ved det seneste folketingsvalg i 2022 ikke så lige så mange målinger, som tilfældet var for tre-fire valg siden.

- Det er som om, vi har toppet.

Morten Messerschmidt lægger op til, at medierne kunne overveje at indføre retningslinjer for meningsmålinger.

Han peger specifikt på blandt andet brancheorganisationen Danske Medier som et sted, hvor diskussionen kunne tages op.

Organisationen er med til at formulere og revidere de presseetiske regler.

Bestyrelsesformand Christina Blaagaard fortæller til Politiken, at man ikke har nogen planer om at lave retningslinjer for meningsmålinger.

Det må i stedet være op til mediernes chefredaktører og politiske redaktører at tage stilling til spørgsmålet, mener hun.

Folketingets formand, Søren Gade (V), ser noget mere positivt på Messerschmidts opfordring.

Ifølge Venstre-politikerens eget udsagn har han fået henvendelser fra kolleger, der er enige med Messerschmidt, som i første omgang rejste sin kritik i Folketingssalen før sommerferien.

Søren Gade vil derfor sætte problemstillingen på dagsordenen, så partierne på Christiansborg kan tage stilling til sagen.

Det er endnu ikke afgjort, i hvilket regi Folketinget skal have drøftelsen, lyder det.

Hos analyseinstituttet Voxmeter, der leverer meningsmålinger for Ritzau, mener man, at det vil være et demokratisk problem, hvis vælgerne ikke har adgang til meningsmålinger - også i dagene op til et valg.

- Der vil være andre aktører, der har adgangen, når man kun slukker for offentliggørelsen. Det giver en demokratisk ubalance, siger analysedirektør Anna Midtgaard Christensen.

Hun tilføjer, at det vil være "fint" at tage en dialog om, hvorfor målingerne fylder for meget.

- Men jeg synes ikke, det er et argument imod meningsmålinger, siger analysedirektøren, der ikke køber præmissen om, at det er dårligt at stemme "taktisk".

Anna Midtgaard Christensen kan heller ikke se problemet i, at vælgerne skulle blive påvirket af målingerne.

- Man bliver påvirket i alle mulige andre sammenhænge også, lyder det.

/ritzau/