Kommunerne skal sikre, at de leverer velfærden til den bedste pris. Ellers er Dansk Folkeparti villige til at se på De Konservatives forslag om at tvinge over en tredjedel af de kommunale opgaver i udbud til private.
- Vi er optaget af, at man får et system, der hele tiden spørger til, hvad det koster, det man laver, så man kan forbedre sig. Der synes vi, kommunerne har hængt meget i bremsen, siger finansordfører Kristian Thulesen Dahl (DF).
De Konservative foreslår, at 36,5 procent af de kommunale opgaver skal tilbydes til private virksomheder, og at pleje og omsorg skal udbydes i højere grad. Lige nu er kommunerne forpligtet til at udbyde 26,5 procent.
Dansk Folkeparti foretrækker, at kommunerne selv klarer opgaven med at sikre den laveste pris, men vil nu se på forslaget.
- Vi er blevet præsenteret for det i dag, og vi vil nu se på, hvilke nye områder der bliver taget med ind. Og så vil vi kigge på, om det overhovedet er realistisk, at nogen vil byde ind på det. Ellers giver det ingen mening, siger Kristian Thulesen Dahl.
De Konservative tager udgangspunkt i en undersøgelse fra Udbudsrådet, som viser, at nogle kommuner har sparet op mod 20 procent ved at sætte pleje- og omsorgsopgaver i udbud uden tegn på, at kvaliteten er blevet forringet.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned