DF peger fortsat på at sende fanger hjem
Tandrensninger er stadig en knast i forhandlingerne om en ny flerårige aftale for Kriminalforsorgen.
Retsordfører i Dansk Folkeparti Peter Skaarup mener stadig, at det mest fornuftige vil være at finde penge ved at sende udenlandske fanger hjem.
- Sidste år sendte Norge 52 hjem og Sverige 60, mens vi i Danmark kun sendte to hjem, siger Peter Skaarup kort før forhandlingerne genoptages søndag:
- Vi vil hellere skaffe nogle pladser i de danske fængsler ved at hjemsende østeuropæiske kriminelle i stedet for at spare på tandrensningen. Det, synes vi, er noget underligt noget, siger Peter Skaarup
Det er justitsminister Morten Bødskov (S), der i weekenden forsøger at lande en ny flerårig aftale om Kriminalforsorgen med Enhedslisten og de borgerlige partier. Men han kan berede sig på at skulle forsvare sig forslag om mindre tilskud til tandrensninger.
For det er meningen, at man vil finansiere en del af 200 nye fængselspladser ved at skære på de offentlige tilskud til tandrensning.
- Det er vigtigt at man har adgang til en årlig tandrensning. Men der er også nogen, der er i risiko for at udvikle paradentose, der går oftere til tandlægen og har brug for det for at undgå, at man bliver syg, påpeger Peter Skaarup og fortsætter:
- Vi skal vide, hvor regeringen lægger snittet. I det hele taget er vi skeptiske over, at man skal spare på tandrensningen for at finansiere fængselspladser.
Også Venstre er imod at skære på danskernes tilskud til tandrensninger.
Som reglerne er, kan danskerne i dag få offentlig tilskud til flere tandrensninger om året. Men en flere år gammel rapport fra Sundhedsstyrelsen viser, at tandrensninger ikke den tiltænkte forebyggende effekt over for paradentose.
De Radikales retsordfører, Jeppe Mikkelsen, har fastslået over for Ritzau, at danskere med paradentose, som har brug for tandrensninger og i forvejen har store tandlægeregninger, fortsat kan få tilskud.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker