DF-politiker skal i landbrugslære

Af Jakob Poulsen og Margit Olsen


I dag tirsdag åbner Folketinget offcielt igen efter sommerferien. I den anledning har folketidende.dk og Radio Sydhavsøerne spurgt de lokale folketingsmedlemmer, hvad de ser som de største udfordringer for dem selv i det nye folketingsår.

Dansk Folkepartis lokale mand på Christiansborg, René Christensen fra Systofte, havde måske andre punkter på sin personlige dagsorden. Men efter udnævnelsen sit partis fødevareordfører samt formand for Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - i daglig tale kaldet fødevareudvalget - er det ikke uventet det område, som DF'eren vil have fokus på.
- Der bliver en del på landsbrugsområdet, som jeg skal beskæftige mig med, og det kommer til at fylde en del af min arbejdstid, siger René Christensen.

Han har allerede haft kontakt med blandt andet kvægavler- og gartnerforerninger.
- Og nu skal jeg ud og besøge en masse landbrug og nogle gartnere, så jeg kan træffe nogle beslutninger ud fra et oplyst grundlag, fortæller han.

Han vidste ikke på forhånd, at han ville få posten som formand for fødevareudvalget.
- Men jeg er da utroligt stolt over, at de har valgt at give mig den mulighed, så det takkede jeg selvfølgelig ja til, siger René Christensen, som vi givetvis kommer til at høre mere til i det nye folketingsår.

Foto: René Christensen

Efter udnævnelsen til formand for Folketingets fødevareudvalg, har René Christensen sat landbruget i top på sin personlige dagsorden.

Offentliggjort Sidst opdateret