DF presser videre for permanent grænsekontrol
Permanent grænsekontrol, tak. Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis Martin Henriksen. Foto: Polfoto/Jens Dresling
/ritzau/Undefined
Regeringen ønsker at forlænge grænsekontrollen, som løber frem til 12. februar. Fint, men ikke nok, siger DF.
Når man kan se, at en midlertidig grænsekontrol har haft en effekt, så kan man snildt indføre en permanent grænsekontrol.
Det mener Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen. Dermed fortsætter DF ufortrødent stilen fra 2016 ind i 2017.
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) siger, at grænsekontrollen, som blev indført 4. januar 2016, skal forlænges nok en gang, når den udløber 12. februar.
Den er forlænget flere gange det seneste år, men DF presser altså fortsat på for en permanent løsning.
- Det er godt, at regeringen vil forlænge grænsekontrollen, fordi det er det, vi har sagt til regeringen, at den børe gøre. Så det er vi tilfredse med, siger Martin Henriksen.
- Jeg har også svært ved at forestille mig en situation, hvor Danmark lige pludselig ikke har nogen kontrol, da den trods den nuværende beskedne kontrol virker. Men kontrollen burde være mere omfattende.
- Når man har lidt grænsekontrol og kan se, at den har en effekt i forhold til asyltallet, som er faldet, og at vi afviser illegale immigranter ved grænsen, så taler det for endnu mere grænsekontrol, siger han.
Omkring 6000 personer har søgt om asyl i Danmark i 2016. Til sammenligning kom der i 2015 21.000 asylansøgere.
Regeringen skal forbi EU-Kommissionen for at få forlænget grænsekontrollen. Og det bryder Martin Henriksen sig ikke om.
- Det interessante er, hvad regeringen har tænkt sig at gøre, hvis EU-Kommissionen siger nej.
- Det er EU-Kommissionen, man spørger om lov, og jeg synes, det er uværdigt, at Danmark skal komme med hatten i hånden og spørge om lov til, om vi må beskytte vores grænser og dermed vores nation, siger han.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet