Hvis Dansk Folkeparti skal gå med i et forlig om en reform, der afskaffer førtidspensionen for personer under 40 år, så kræver det, at kvaliteten af den hjælp, som samfundet vil tilbyde i stedet for en førtidspension, er i orden.
Det siger partiets finansordfører, Kristian Thulesen Dahl.
- Det er helt afgørende for os, at det, regeringen kalder ressourceforløb, bliver troværdigt. Hvis man rent faktisk gør noget for de her mennesker i den midlertidige periode, så kan det blive en forbedring, men hvis de bare bliver parkeret på en lavere midlertidig ydelse, så er det ikke godt nok, siger han.
Kristian Thulesen Dahl frygter, at nogen af de mest sårbare kommer i klemme.
- Jeg frygter, at der er nogen, der er så langt væk fra arbejdsmarkedet og fra et uddannelsesforløb, at de ikke får noget ud af den midlertidige periode. De risikerer at få det værre, fordi de ikke længere har den sikkerhed, som førtidspensionen trods alt udgør under deres liv, siger Kristian Thulesen Dahl.
Han føler, at han i en vis grad har overtaget den rolle, som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) havde før valget.
- Mette Frederiksen vælger at fremsætte et reformforslag, der er meget tæt på den reform, som V-K kom med før valget. Den bekymring, som Mette Frederiksen havde overfor V-K-forslaget før valget, det er den bekymring, som vi kommer med til forhandlingsbordet, siger Kristian Thulesen Dahl.
Regeringens udgangspunkt er, at personer under 40 år ikke skal have førtidspension.
I stedet for førtidspension skal de have en tidligere og tværfagligt sammenhængende indsats gennem et en handlingsplan - et såkaldt ressourceforløb - fremgår det af regeringens udspil.
- V-K-regeringen kaldte det et udviklingsforløb. Den nye regering har fundet på et nyt ord, og det skal de da komplementeres for, siger Thulesen Dahl.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned