Det er en tilståelsessag fra Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt, at hendes mand Stephen Kinnock torsdag har afleveret en selvangivelse for 2009 til de danske skattemyndigheder.
- For mig at se, er det en ren tilståelsessag. Det er pinligt, og det sker kun, fordi der har været blæst om, at han ikke betaler dansk skat, siger næstformand i Dansk Folkeparti, Peter Skaarup.
Han mener, at parret har spekuleret i at undgå dansk beskatning, når de har holdt regnskab med, at Stephen Kinnock skulle undgå at være mere end 180 dage om året i Danmark. Og Peter Skaarup bliver ikke formildet af, at Kinnock beder om også at betale skat i Danmark, inden Skat er færdig med at undersøge sagen.
- Det er et forsøg på redning, der kommer for sent. Det gør ikke sagen bedre, snarere værre, for nu kan alle se, at hun er helt bevidst om, at hun har befundet sig i en gråzone, som hun selv taler om, siger Peter Skaarup.
Næstformanden mener ikke, at det har nogen betydning, hvis Skat kommer frem til, at Kinnock gjorde det rigtige.
- Det mener jeg ikke. Hvis man holder 1. maj-taler om, at man skal betale sin skat med glæde og bidrage til velfærdssamfundet, og selv bevidst fravælger det bidrag, så er der noget, der ikke hænger sammen. Så er det ikke moral, men dobbeltmoral, siger Peter Skaarup.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker