Regeringen får ikke sine planer om en reform af SU og førtidspension igennem til efteråret, hvis den ikke samtidig imødekommer Dansk Folkepartis krav om at stramme 24-års-reglen.
Sådan lyder betingelsen fra DF's leder Pia Kjærsgaard, skriver Berlingske Tidende.
Dermed tager hun regeringens reformplaner som gidsel for at få partiets nye krav om en 28-års-regel for familiesammenføring og en dispensationsordning for vestlige indvandrere igennem.
- Det vil være ét samlet hele. Specielt fordi der ligger mange opgaver til efteråret. Og et valg venter forude, hvor vi i den grad skal præsentere vælgerne for, hvad vi vil, siger hun til avisen.
Sammenblandingen af reformer og udlændingestramninger afvises af både Venstre og De Konservative.
Venstres næstformand, Kristian Jensen, siger, at de to ting kan ikke kædes sammen, og at reformer af SU og førtidspension er nødvendige for at kunne opretholde velfærden på lang sigt.
Den konservative integrationsordfører, Naser Khader, kalder DF's "noget for noget"-politik for mærkelig. Reformer er nødvendige for Danmarks udvikling, tilføjer han.
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) afviser fortsat at kommentere DF's krav.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie