DF: Social snyd er bombe under velfærdssamfund
Kommunerne bør skærpe kontrollen, selv om det koster ekstra, når der er så mange penge at hente, mener Réne Christensen. Arkivfoto Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Social snyd skal stoppes. Ellers bryder velfærden sammen, mener DF's finansordfører, René Christensen.
Kommunerne skal stramme kontrollen med udbetalingen af sociale ydelser, når Odense Kommune sidste år kunne stoppe snyd for 1,6 millioner kroner fra udrejste personer. Omfattende social snyd truer velfærdssamfundet.
Det siger Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen.
TV2 oplyser, at Odense Kommunes kontrolgruppe mere end fordoblede gevinsten ved at stoppe social snyd fra 730.000 kroner i 2016.
- Tallet omfatter kun personer, som er udrejst. Der sker desværre masser af svindel med offentlige ydelser. Det er en bombe under vort velfærdssystem, mener René Christensen.
- Systemet tager udgangspunkt i, at borgerne fortæller sandheden. Fællesskabet holder hånden under dem, som i kortere eller længere tid har behov for velfærdsydelser.
I juni 2017 advarede Odense Kommunes skoleforvaltning om, at flere søskende udeblev, fordi deres familie var udrejst. Familien fik årligt 327.656 kroner i offentlige ydelser.
Kommunerne bør skærpe kontrollen, selv om det koster ekstra, når der er så mange penge at hente, mener Réne Christensen.
Han sidder i byrådet i Guldborgsund Kommune. Her har man ansat to personer, blandt andet en pensioneret politibetjent for at stoppe social snyd, forklarer han.
Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, er rystet over, at personer, som er udrejst, kan få offentlige ydelser. Politiet, kommuner og andre offentlige myndigheder må samarbejde tættere, mener han.
- Det er en fuldstændig rystende trafik, der åbenbart finder sted her. Jeg troede som en selvfølge, at enhver form for offentlig ydelse stoppede, når man udrejste fra landet, siger Preben Bang Henriksen.
- Det gør de åbenbart ikke. Odense Kommune er i gang med det rigtige. Samtidig må myndigheder som politiet i højere grad være opmærksom på, om der sker snyd med reglerne.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker