DF stemmer nej til regeringens forslag om kvoteflygtninge
Det ventes, at et flertal i Folketinget onsdag vil stemme for at forlænge Danmarks stop for kvoteflygtninge. Men Dansk Folkeparti vil ikke stemme for forslaget, oplyser Martin Henriksen til Jyllands-Posten. Foto: /ritzau/Jens Dresling
/ritzau/Jens Dresling
Dansk Folkeparti frygter, at regeringens lovforslag i sidste ende vil betyde flere kvoteflygtninge.
Det ventes, at et flertal i Folketinget onsdag vil stemme for at forlænge Danmarks stop for kvoteflygtninge.
Men Dansk Folkeparti vil ikke stemme for forslaget, skriver Jyllands-Posten.
- Vi stemmer nej. Forslaget er simpelthen for uklart, siger partiets udlændingeordfører, Martin Henriksen, til avisen.
Traditionelt har Danmark taget imod 500 kvoteflygtninge om året, hvilket udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) de seneste par år har suspenderet.
Hvis den siddende minister fortsat skal kunne gøre det, kræver det dog en lovændring ifølge regeringen.
Men det bliver uden Dansk Folkeparti. Partiet hæfter sig ifølge Jyllands-Posten ved, at regeringen har indskrevet, hvad DF kalder en kattelem.
Den siddende minister får nemlig mulighed for at skrue op for antallet i en "helt særlig situation", hvis Danmark indgår en international aftale.
Det kan ifølge Jyllands-Posten eksempelvis være i EU, hvor det besluttes at begrænse flygtningestrømmen, eller hvis Europa skal deltage i en "strategisk genbosætning" af flygtninge fra bestemte områder.
Det bekymrer Dansk Folkeparti. Partiet har forgæves kæmpet for at få et loft på maksimalt 500 om året skrevet ind i lovforslaget.
- Vi bryder os ikke om, at den til enhver tid siddende minister uden om Folketinget kan beslutte at tage imod et ukendt antal kvoteflygtninge på et enkelt år, siger Martin Henriksen til Jyllands-Posten.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet