Efter at Venstre har foretaget en kovending i spørgsmålet, følger Dansk Folkeparti trop.
- Nu har Venstre accepteret rammen, og så er det fjollet, hvis Dansk Folkeparti sidder uden for forhandlingsdøren. Som udgangspunkt accepterer vi derfor rammen på de 3,9 milliarder kroner.
- Dansk Folkeparti anerkender, at regeringen har bevæget sig en del, selv om vi gerne havde set, at den gik endnu længere ned end de 3,9 milliarder kroner, siger Dansk Folkepartis energiordfører, Mikkel Dencker, og fortsætter:
- Men Dansk Folkeparti vil stadig prøve at sikre en mere rimelig social fordeling af byrderne på danskerne. Her tænker jeg på dem, som ikke kan erstatte deres nuværende energikilder - og særligt de mange med oliefyr.
Selv om Venstre har accepteret den økonomiske ramme på de 3,9 milliarder kroner, så har det tidligere regeringsparti dog stadig en række såkaldte centrale krav til de videre forhandlinger:
Regningen skal være mindre for husstande med oliefyr. Der skal være penge i kassen, før de bliver brugt på den ene af de planlagte havvindmølleparker, og der skal regnes på, hvilken park det bedst kan betale sig at bygge først.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned