DF til S: Lad os lave udlændingepolitik uden regeringen
Det er absurd, hvis Socialdemokratiet kræver, at regeringen skal være en del af ny udlændingepolitik, siger DF-formand Kristian Thulesen Dahl. Foto: Scanpix/Henning Bagger/arkiv
Scanpix/Henning Bagger/arkiv
DF-formand forstår ikke, hvorfor S står fast på, at man absolut vil lave udlændingepolitik med regeringen.
Hvis det udelukkende står til Dansk Folkeparti, er der ingen grund til at involvere regeringen i udformningen af en ny dansk udlændingepolitik.
Sådan siger Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, i et interview med Berlingske.
Meldingen kommer, efter at Socialdemokratiet for nylig gjorde det klart, at partiet har det som en prioritet, at regeringen er med til at diskutere det udspil, der blev præsenteret for knap tre uger siden.
- Jeg er helt med på, at Socialdemokratiet selvfølgelig skal tale med regeringen. Men det er helt absurd at gøre det til en betingelse for, at man vil håndtere Danmarks største udfordring, at nogle ganske bestemte partier er med på det, siger DF-formanden til Berlingske.
Socialdemokratiets udlændingeudspil er ikke blevet modtaget godt af de øvrige røde partier. I udspillet foreslår S blandt andet, at udlændinge i fremtiden ikke kan søge asyl i Danmark, men kun fra lejre i Nordafrika.
Hos Socialdemokratiet er man glad for den udstrakte hånd fra Dansk Folkeparti, der deler ønsket om at få kontrol med indvandringen, lyder det fra udlændingeordfører Mattias Tesfaye.
- Vi samarbejder med hvem som helst, som kan hjælpe med at få vores politik igennem - også gerne DF.
- Men det er ikke nogen selvstændig målsætning for os at holde regeringspartierne uden for døren. Tværtimod. Vi ser helst det bredest mulige flertal bag ændringer af både asylpolitikken og integrationsloven, skriver ordføreren i en sms til Ritzau.
DR Nyheder kunne forleden fortælle, at flere medlemmer af Enhedslistens hovedbestyrelse mener, at S-udspillet krydser Enhedslistens røde linjer for at støtte en S-regering.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker