Statsministeren har reelt aflyst et opgør med de danske EU-forbehold.
Sådan hører Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, statsminister Lars Løkke Rasmussens åbningstale i Folketinget.
- Jeg tror ikke et sekund på, at der kommer en afstemning på denne side af et folketingsvalg - om den nogen sinde kommer. Det ser jeg selvfølgelig med tilfredshed, siger hun.
I sin åbningstale siger Løkke, at krisen og den politiske situation i EU-spørgsmålet gør, at der er "en ny situation". Regeringen har ellers i sit regeringsgrundlag skrevet, at man ønsker et opgør med forbeholdene i denne valgperiode.
- Jeg er tilfreds med, at det ser ud til, at vi ikke får en afstemning om de forbehold. Det har jeg ikke troet på i øvrigt, men jeg synes, at han gør op med det nu, siger Pia Kjærsgaard.
Dansk Folkepartis medlem af Europaparlamentet Morten Messerschmidt er på samme baggrund for en sjælden gangs skyld tilfreds med statsminister Lars Løkke Rasmussen i EU-sammenhæng.
- Det vidner om en god realitetssans fra statsministerens side. Han pakker det godt nok ind i et økonomisk argument, som er lidt søgt. Danmarks økonomi klarer sig flot i sammenligning med mange EU-lande, siger han med henvisning til, at Løkke argumenterer for, at Danmark på grund af den økonomiske krise må forventes i en periode ikke at kunne leve op til kravene for at deltage i den fælles mønt, euroen.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker