Dansk Folkepartis organisatoriske ledelse på Christiansborg er "uforstående" over for, at partiets spidskandidat - og kommunalbestyrelsesmedlem - i Albertslund nu forlader partiet og blive løsgænger.
Ifølge løsgængeren, Henrik Soloy, er Pia Kjærsgaards seneste forslag om forbyde folk at se tv-kanaler som Al-Jazeera og Al Arabiya således kulminationen på et stigende "fremmedhad" i hans nu tidligere parti.
Dansk Folkepartis partisekretær, Peter Lindholm Nielsen, afviser dog kritikken.
- Nu har vi jo ikke set meget til Henrik Soloy i partiarbejdet i den seneste tid, men vores udlændingepolitik er uændret, så jeg er uforstående overfor hans kritik, siger partisekretæren.
- Hvis han var utilfreds kunne han bare have sagt det internt i partiet, for vi er altid åben for en sådan intern dialog. Men som sagt, så har vi altså ikke hørt noget fra ham, siger Peter Lindholm Nielsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde