Mens Socialdemokraterne og SF fortsat støtter aftalen om et stort testcenter for vindmøller ved Østerild i Nordjylland, er regeringens eget støtteparti, Dansk Folkeparti, skeptisk.
Gruppeformand Kristian Thulesen Dahl (DF) bebuder overfor berlingske.dk en grundig granskning af alle aspekter i sagen, før partiet vil bakke op.
– Vi vil tage os god tid og endevende alt, inden vi giver vores endelige tilslutning. Der dukker hele tiden nyt op, siger Kristian Thulesen Dahl.
Dansk Folkeparti har lagt op til at ekspropriere den nærliggende Thylejr for at løse støjproblemet omkring møllerne.
Miljøminister Karen Ellemann (V) har på et samråd onsdag kaldt fejl i behandlingen af mølleplaceringen for "brandærgerlige" og lovet, at der vil blive rettet op.
Fejlen i beregningerne af støjgrænser indebærer, at der skal eksproprieres et mindre antal vindmøller, for at støjen fra testcentret ikke kommer til at overskride lovgrænserne.
Det er noget, vindmølleindustrien og ikke staten skal bekoste. Men det indebærer, at Folketinget skal igennem endnu en lovvedtagelse. Som S og SF støtter, mens DF holder spørgsmålet åbent.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker