Det siger Dansk Folkepartis udenrigsordfører og medlem af Folketingets præsidium Søren Espersen, selvom Folketingets formand Mogens Lykketoft kalder middagen for "et godt initiativ".
- Jeg er lamslået over, at Özlem Cekic har den frækhed at fortsætte med den provokation, som jeg synes, det er, siger Søren Espersen.
Han vil nu på et mødet i Folketingets præsidium bede Mogens Lykketoft og Folketingets direktør svare på, hvordan Özlem Cekic har udformet sin ansøgning. Det har nemlig betydning for, om arrangementet kan afholdes ifølge Folketingets regler.
Folketinget gav sidste år først grønt lys til arrangementet, da den planlagte "middag" blev ændret til en "reception" og siden er der vedtaget specifikke regler for, hvilke arrangementer, der kan tillades på Christiansborg.
Men den invitation, som Özlem Cekic har sendt ud lever ikke op til reglerne, fordi der ikke er tale om et politisk arrangement, mener Søren Espersen.
- Sidste år lå de oven i købet og bad i tilstødende lokaler. Det gider vi simpelthen ikke på Christiansborg. Det er under Folketingets værdighed, siger Søren Espersen.
Han henviser til at andre arrangementer også bliver afvist, hvis de ikke har tilstrækkeligt politisk indhold.
Blandt andet har finansminister Bjarne Corydon og finansordfører Kristian Thulesen Dahl - der begge er glødende Liverpoolfans - ifølge Søren Espersen fået nej til et arrangement i Landstingssalen, hvor Liverpoolfans var inviteret til en diskussion af sportspolitik efterfulgt af en Liverpoolkamp på storskærm.
- Det arrangement mente man ikke havde nogen særlig politisk relevans. Men en ramadanmiddag, hvor der ligger folk og beder rundt om i lokalerne er åbenbart ok. Det hænger slet, slet ikke sammen, siger Søren Espersen.
Spørgsmål: Men fra arrangørernes side siger man, at middagen er en måde at vise over for muslimer, at de er velkomne og er en del af vores folkestyre. Er der ikke en pointe i at åbne Christiansborg på den måde for den gruppe?
- Overhovedet ikke. Det er et parlament - det er ikke en bedestue, siger Søren Espersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker