DF tror på at jobpræmie får langtidsledige i arbejde

Langtidsledige får foden inden for på arbejdsmarkedet med en skattefri jobpræmie, som indføres fra april. Den er større end to tidligere jobpræmier, som ikke har fået flere langtidsledige på kontanthjælp eller enlige forsørgere i arbejde.

Det mener Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted, selv om et studie fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, Kora, ser skeptisk på to tidligere jobpræmier.

- Jeg tror, at ordningen vil virke. Ellers var Dansk Folkeparti ikke gået ind for den. Denne ordning er bedre end tidligere, som gav maksimalt 600 kroner om måneden, siger Bent Bøgsted.

- Nu har man mulighed for at få maksimalt 2500 kroner om måneden. Den er indrettet, så man også får jobpræmie, selv om man kun tager få timers arbejde.

Professor Jacob Nielsen Arendt er uenig. Han er Koras programleder for arbejdsmarked og uddannelse og står bag evalueringen.

- Vi finder ingen tegn på, at der er nogen beskæftigelseseffekter ved ordningerne, siger Jacob Nielsen Arendt.

Men Bent Bøgsted er sikker på, at jobpræmien virker.

- Med præmien bliver det mere attraktivt for ledige at tage job, som måske ikke er helt så højt lønnet. De kan få fodfæste på arbejdsmarkedet. Så selvfølgelig tror vi, at det har en effekt på langtidsledige, siger Bent Bøgsted.

Han undrer sig over kritikken, når de ledige nu får en gulerod. Før kritiserede man, at de fik pisk, påpeger han.

Den nye jobpræmie giver langtidsledige ti procent af arbejdsindkomsten - højst 2500 kroner om måneden - i skattefri præmie.

Der er afsat 631,8 millioner kroner til ordningen frem til 2020. Det er med Jacob Nielsen Arendts ord "meget usikkert, hvor meget man får for pengene".