DF truer med at droppe forsvarsforlig
Forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig er gået "fuldstændig i hårdknude", lyder det fra Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl.
Regeringen ønsker at spare 2,7 milliarder kroner på forsvaret, hvilket blandt andet skal ske ved at lukke kasernerne i Varde og Høvelte. Men det er alt for meget lyder det fra formanden, der er klar til at blokere for en aftale. Det skriver Berlingske.
Der eksisterer nemlig allerede et forsvarsforlig med en besparelse på to milliarder kroner frem til udgangen af 2014, hvor DF har vetoret over for yderligere besparelser.
- Regeringen holder stædigt fast på de 2,7 milliarder, som den fik Venstre og Konservative med på i sommerens skatteforlig. Grunden til, at det er kogt meget op nu, er, at regeringen skal træffe et valg.
- Den kan stå fast på besparelsen og holde V og K fast på det. Det kan så gennemføres fra 2015. Den anden mulighed er at erkende, at sparekravet var for voldsomt og gå til Finansministeriet og få det sænket, siger Kristian Thulesen Dahl til Berlingske.
Hvis Dansk Folkeparti ikke vil acceptere besparelserne, hænger finansieringen af skatteaftalen fra juni i en tynd tråd.
Kristian Thulesen Dahl opfordrer Venstre og Konservative til at gå til regeringen og sige, at de har fortrudt den aftalte besparelse på forsvaret i forbindelse med skatteforliget.
- Det kan godt være, der var nogle i V og K, der tog os lidt for givet og troede, at de nok skulle få Dansk Folkeparti til truget. Men vi har vores egen linje, fastslår formanden, der mener, at processen bør starte forfra.
Partiet har ellers tidligere meldt ud, at det er klar til at se på sparekravet, men at det ikke kommer på tale at fjerne værnepligten.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker